Fugmann El-anlæg har hovedsæde i Valby og beskæftiger 75 elektrikere. Virksomheden har gennem årene løst utallige krævende opgaver med stor succes.
Sommeren 2006 besluttede virksomheden at få strømlinet hele dokumentationen omkring medarbejdernes kompetencer. Ydermere blev der taget en beslutning om at få sat medarbejdersamtaler i system, og derfor valgte Fugmann El-anlæg at indgå samarbejde med Knowentia for at få løst opgaven på en nem og let håndterlig måde.
Efter en vellykket proces hvor elektrikerne blev afklaret ’on location’, har medarbejdere og ledere fået et godt overblik over de individuelle såvel som over virksomhedens samlede kompetencer. Der er dermed sat gang i medarbejderudviklingen med kursusønsker og medarbejdersamtaler på en måde, som passer den kvalitetsbevidste virksomhed godt.
”For mig har det været vigtigt at gennemføre afklaringsforløbet på en sådan måde, at medarbejderne har fået en positiv oplevelse, frem for at det har skabt usikkerhed. I dag kan vi udskrive lister over vore strategiske kompetencer, og vi har fået et brugbart værktøj til at kunne håndtere kompetencer på ’den lange bane'."
Henrik Fugmann, direktør, Fugmann El-anlæg
Tilbage til referencelisten